Den sidste weekend inden sommerferien er der skabt en ny tradition på Norddjurs Friskole.
Der er sommerfest!
Og sikke en skøn dag vi havde. Jeg sakser lige lidt fra skolen facebook side - for det beskriver så godt hvad det var for en dag:
Ikke farvel, men på gensyn
Det er lørdag. Lørdagen efter en masse dage med regn og overskyet. Efter en masse dage, hvor danskerne har diskuteret, hvor pokker de...n sommer bliver af. Og på netop denne lørdag skinner solen, de mørke skyer trækker nænsomt over himlen uden at droppe deres vand over Grenaa. På Lergravsvej driller vinden skolepedellen på Friskolen, mens han kæmper lidt med at få hejst flaget. En forælder iler til og hjælper.
Men hvad laver pedellen, forælderen, det hejste flag og alle de voksne og børn, der ser flaghejsningen, på sådan en lørdag. På Norddjurs Friskole er netop denne lørdag en skoledag. Ikke en helt almindelig en, dog.

I skole som musikere, sælgere og artister
Halvdelen af cykelskuret er ryddet for cykler og pyntet med skilte, som tydeligvis er malet af børn. Skæve bogstaver, dekorationer. Rundt om endegavlene er der også boder, omend skiltemalerne her har et par år ekstra på bagen.
Alle steder er der børn i alle størrelser, der i dag er i skole som blomstersælgere, slikmutter og -fatter, fiskedamsbestyrere, rollespillere og ansvarlige for forskellige aktiviteter og tombolaer. Og omkring dem er deres forældre i sommerhumør, med store smil og grin. Alle steder, i sandkasser, på plæner, ved bænke sidder voksne mennesker og snakker med andre voksne, som de måske kun når at veksle enkelte ord med en håndfuld gange på et skoleår. I dag har de god tid. For i dag er der sommerfest.
Sommerfesten på Friskolen er et af de vigtigste fællesarrangementer på året. Det er her, skolens elever optræder med musik, salg, kunst og artisteri. Det er her, forældrene mødes og bliver rørt over det, deres børn spiller, synger og fremviser. Og så er det den dag, skolens ældste elever får beviset på, at ikke kun det kreative og dannelsen er godkendt, men også det faglige. Det er her, de får deres afgangsbeviser.
Alle er på scenen
Fra start til slut på dagen springer tre af skolens musiklærere lystigt rundt på scenen i skolens sal. Med hjælp fra de øvrige lærere afvikler alle klasser en god smagsprøve på musikundervisningen. Og der er mange våde øjne, både da hele indskolingen sætter festen i gang med "Vi vil plante et træ", da 3. og 4. klasse sammen optræder som et kor på en gammel 80'er-sang, og da overbygningens elever giver den fuld gas og viser stort talent.
Men øjnene er mest våde, da spisetid nærmer sig.
På gensyn
Skolens ældste klasse kaldes i salen med forældre, lærere og alle, der har lyst. Bænket på række foran scenen oplever afgangseleverne deres lærer holde tale, en munter en, men også en alvorlig en. For en ting er Friskolens trygge ramme, en anden, den verden, der er udenfor. Og der tørres et par tårer, da alvoren pludselig går op for dem. Det var det. Det var en tid, der ikke kommer tilbage. Det er slut nu.
Men helt slut er det nu ikke. Hvis eleverne foran scenen kigger sig omkring, så vil de opdage, at blandt tilskuerne i salen og blandt de besøgende ved sommerfesten er der flere tidligere elever. De kommer for at sige hej, for at mødes med andre tidligere elever, for at hilse på deres tidligere lærere, for at fortælle, hvordan de går og har det. Af og til kommer de for at give en hjælpende hånd med salg eller musik. Af og til kommer de tilbage som forældre.
For på Friskolen er det ikke farvel, når elever går ud af skolen. Det er et "på gensyn"
Forfattet af Gitte Herdin

Ingen kommentarer:
Send en kommentar