torsdag, juli 31, 2008

Blefri Mås!!!


Familien holder ferie - og et af de helt store mål var at gøre Liva blefri... og det ser sørme ud til at lykkedes. Liva går rundt uden ble - og der er kun sket et eneste uheld. Vi er selvfølgelig godt hjulpet på vej af det gode vejr, men jeg håber sådan et det bliver en succes - også efter ferien.

Og se lige hvor fræk den lille blefri mås er...

søndag, juli 27, 2008

Sommerhus


Her i uge 30 har vi været 3 dage i sommerhus ved Vesterhavet. Vi drog til Vejers for at besøge Gertrud, Anne Sofie, Stine og Christian. Og vi kom med det gode vejr.



Liva nød at være i sommerhus. Forplejningen var i top - her nydes koldskål med kammerjunker. En gammel klassiker.

Det blev kun bedre der fra - Is blev konsumeret i store mængder! (skal lige siges at den tallerken blev delt af alle...)



Og helt godt blev det da far havde fødselsdag lørdag, så fik man BÅDE kanelsnegle OG is!!!

Vi siger tak til de danske syd for grænsen :)

mandag, juli 21, 2008

Den bedste dag!!!

Mor og Elias tillod sig at tage på udflugt alene idag... men heldigvis kan man da hygge sig uden mor... Så Liva har haft den BEDSTE dag idag.


Først kom Mormor og Morfar forbi på uanmeldt besøg - og det var bare hyggeligt. Pomfritter - hvem kan så ønske mere.


Efter middagsluren kom der en sms med et tilbud der ikke kunne afslåes... Mille, Miro og Caya var i marken - og man kunne bare komme forbi... Så Liva og far pakkede juice, figenpålæg og ostehaps - og så var de afsted.



Så Liva har kørt traktor til den store guldmedalje - de harvede en hel mark - og det var bare fedt.



Ja, sådan kan man jo gå glip af alt det spændende når man kører en tur til Århus... Det må Mor og Elias bare leve med...

søndag, juli 20, 2008

Egen høst

Idag har vi høstet de første stilke af den rabarber plante vi fik at bedstefar og bedstemor... Lidt sent - men den blev også først plantet sent...



Men altså først skal man skære rabarberne i stykker.... Liva er efterhånden rimelig ferm med en kniv, så hun hjælper til - men på et tidspunkt bliver hun træt af det - så er det jo godt at mor tager over og snitter resten... Så kan man kigge på mens det koger til kompot - og mor bager boller man kan spise det på... UHM.....


lørdag, juli 19, 2008

Mini Margrethe


Har I set de nye Margrethe skåle fra Rösti?? De er helt små (0,5 l) - perfekt til slik eller popcorn... Det kom jeg så til at sige højt nede i Inspiration, så vi måtte selvfølgelig hjem og lave popcorn...

tirsdag, juli 15, 2008

Ferie i Brandstrup

Liva er på ferie i Brandstrup - og vi har lige fået postkort... Det ser ud som om de hygger sig rigtig meget, gad vide om hun nogensinde vil med hjem igen.

Det ser også ud som om den skovtur Liva har glædes sig så meget til blev et stort hit.

Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv - da jeg jo heller ikke ved så meget om omstændighederne - men hyggeligt ser det ud :)

























fredag, juli 11, 2008

Munkholm Zoo

Torsdag var vi på udflugt med mormor - vi var i Munkholm Zoo, der ligger i Balle her på djursland - ca 12 km fra Grenaa. Det var virkelig et hit - selvom Liva ikke ligefrem er en hurtig starter, og er lidt nervøs omkring nye ting...

Altså først var det heller ikke så fedt. Men efter et stykke tid ville hun gerne med mor ind og se på kaninerne...


Så blev hun modig nok til at stå selv og kigge på dem...


Og til sidst var hun rigtig modig og turde give dem mad!!!



Så langt så godt... Men én ting er kaniner... der var jo også mange andre dyr. Men først tog vi lige en lille pause, med vores medbragte madkurv med hjemmebagte boller, banan, juice m.m.



Så var det videre ud og se... Hesten var en smule vild... Måske var Liva bange for at den ville spise mormors hånd.


Elias tog lige en lur i barnevognen mens mormor og Liva snakkede med hesten.



Der var så mange spændende ting at kigge på - godt at man hele tiden havde enten mor eller mormor inden for rækkevidde.


Dagen blev afsluttet med en is inden vi skulle hjem.


Elias smagte mors is... det kunne han godt lide :)


Liva ville selvfølgelig ikke med hjem. Men det skal lige nævnes at hun faldt i søvn 5 min efter bilen var startet...

Vi kan varmt anbefale stedet - og glæder os til vi skal derud igen:)

søndag, juli 06, 2008

Kan selv - vil selv


Hvad skal blikket her betyde?


Selvom Liva ser lidt bedende ud på billedet, så forsøger hun faktisk nærmere at fortælle, hvem der har givet hende tøj på... Det har hun nemlig selv!

Nattøjet er blevet taget af, på og skiftet ud i én uendelighed her til aften, indtil hun endte ved den ikke særligt "nat-agtige" top, som Bedste netop har købt til hende.

Bedste og Liva deler nemlig en passion for køer og ko-motiver, og derfor altså det lidt farvefrække nattøj i en hidtil ukendt farvekombination og opbygget efter det gammelkendte princip om "lag på lag"... Liva er nemlig nærmere klædt på til en skitur end til at sove på sit værelse gennem endnu en tropenat.

Læg også mærke til, at barnet selv har taget strømpebukser på inden under det hele. Man aner nemlig, at hælene vender fremad...



Hænderne skal værne ko-blusen mod at blive fjernet af genstridige forældre, og blikket er da heller ikke til at stå for. Så med enkelte modifikationer af redaktionel (og temperaturbestemt) karakter, gled outfittet igennem godkendelsen uden yderligere bemærkninger.

Det var far, der skrev.

fredag, juli 04, 2008

Hun kan regne den ud


Her til morgen udspillede der sig et drama af de helt store på Solsikkevej 9.

Allan var ved at skifte Elias, mens jeg fandt tøj frem til Liva på hendes værelse. Jeg kunne høre at Liva også var inde på pusleværelset - og hun snakkede med Allan om at noget var røget ind under vuggen... Hjælpsom som jeg er siger jeg på min vej hen mod dem, at nu skal jeg nok komme og hjælpe...

Liva kommer styrtende ud imod mig - med løftet pegefinger, siger hun: Du skal IKKE gøre det! Og hold da op hvor fik jeg hurtigt sagt at det skulle jeg da endelig nok lade være med så... Den sure Liva forsvinder ned mod sit værelse.

Lidt efter kommer hun tilbage med sit fiskenet.... Og her er hvad hun fangede



Sutter!



Her er den stolte jæger med sit bytte - er det kun mig der synes hun ligner en lille piget version af Peter Pan på dette billede... Og at det i øvrigt var ret sejt tænkt af hende, at hente nettet for at fange sutterne :)

torsdag, juli 03, 2008

Skønne Liva


Den anden dag var Elias og jeg på udsalg - jeg købte lidt velour tøj til drengen... Og det skulle Liva prøve... Det mest skræmmende er måske at hun kunne passe det... Og det kan Elias også... en anelse for stort til den ene - og lige lidt stramt til den anden... vildt nok.

Selvfølgelig elsker alle forældre deres børn (eller det håber jeg da). Men nogle gange tænker jeg (som alle andre forældre sikkert gør) - at vores er da de skønneste! Idag i 28 grader fik Liva og jeg en is, da vi kom hjem fra dagplejen. Og vi sidder og nyder den på bænken ude i haven. Jeg kan høre Liva hviske noget - og efter lidt tid går det op for mig at det ikke er mig - men isen hun hvisker til. Og det hun sagde var noget i retning af: Bare rolig is - jeg skal nok spise dig... hmmm