mandag, december 28, 2009

2. juledag

2. Juledag blev der desværre ikke taget så mange billeder. Bl.a. pga et 6 mands Ludospil der varede 3 1/2 time.....

Men hyggeligt var det.


I begge ender af huset:)

Juleaften


Juleaftens morgen startede hyggeligt med hele familien i køkkent. Der blev lavet morgenmads-pandekager med havregryn. Spises med ost og sirup - mmmhhh!


Om eftermiddagen kom gæsterne. Det var Mormor og Morfar og Bedstemor og Bedstefar vi skulle holde jul med her hjemme på solsikkevej i år. Dejligt.

Kl. 16.oo kom der Disneys Juleshow. Og vi må konstater at det kan fange alle på tværs af generationerne. Det var helt fantastisk at se de små øjne lyse op ved synet af Bambi, Askepot, Lady og Vagabonden og alle de andre kendinge. Og vi må konstatere at der er mange, mange Disney klassikere vi endnu ikke har i samlingen.


Efter julemiddagen var spist blev det tid til slikket. Liva havde ventet hele dagen. For i år var der lagt den plan, at slikket først skulle på bordet efter maden....


Nøj, hvor er der meget!!! Det er Liva der har båret skålene hen og arrangeret dem:)


Så blev det tid til at putte pakker under træet. Og mens Liva sagtens kunne løsrive sig for at putte pakker under træet.... var der en anden der ikke kom helt så villigt...


Se lige alt papiret på gulvet. Det har Elias stået for. Jeg troede at han havde spist alt iskonfekten, men fandt så senere ud af at der lå en 4-5 stykker, der bare var taget et par bidder af...


Så skulle træet tændes - og her skulle vi bruge nogle høje mænd og lange tændstikker...


Ungerne beundre træet - især den stjernekaster Bedstefar har tændt.



Så skulle der pakkes gaver ud. Og vi må nok sige, at i år var det Elias der scorede de store gaver!


Han fik en stor gynge


Og den gave der vakte størst jubel (i hvert fald hos Morfar). Den største John Deere Traktor der længe er set.



Men tænk engang Elias var næsten mest glad for en lille bog fyldt med traktorer. Den blev læst igen og igen. Og skulle med i seng da han skulle sove. Men det kan meldes herfra at de andre gaver er steget i kurs de følgende dage, hvor der blev lidt mere ro til at lege med dem.


Liva fik også mange gode gaver. Især udklædningskisten fra Mormor og Morfar vakte stor begejstring på selve aftenen.


Senere på aftenen da lillebror var gået i seng blev der ro og fred til at hygge om alle gaverne. Liva er rigtig glad for dem alle sammen:)

Mens vi venter



Tiden indtil der kommer gæster juleaften kan godt være lang. Så må man jo finde på noget at lave.

Hvis I ikke kan høre det synger Liva altså: "Jeg løber med Lametta"

onsdag, december 23, 2009

Hvid Jul


Når man kan kælke om aftenen lillejuleaften, så er der hvid jul:)

Og vi er så heldige at vi kan kælke lige uden for vores hoveddør. Så behøver man heller ikke trave så langt i fuldt Michelin udstyr.

Missedøren


Når der kommer sne, skal man skovle. Og Liva er så betænksom, at hun gerne lige ville skovle en sti fri til missen også:)

tirsdag, december 22, 2009

SNE!!!


Så kom der endelig meget sne i Grenaa. Vi har jo ellers været snydt indtil nu. Vi har kun haft ca 4 cm sne - der næsten var blæst væk. Så nu er vi glade for at der endelig kommer nogle mængder vi kan bruge til noget. Nu håber vi bare at far snart kommer hjem fra arbejde, så han ikke bliver nødt til at gå op ad bakken...

Juleafslutning



Mandag aften var der juleafslutning til puslingegymnastik i Grenaa. Og vi sendte en nisse og dens far afsted. Det var også stærkt tiltrængt efter en hel dag hjemme med mor og lillebror. Der var en masse energi der skulle brændes af. Det blev det så - så eftertrykkeligt at hun ca en halv time efter hjemkomsten sagde, at nu ville hun gerne puttes!

søndag, december 20, 2009

Så er juletræet i hus


Idag var det store juletræs afhentnings dag. Og vi fik et flot eksemplar i hus. Og sikke en dejlig dag til en skovtur.


Og så lige al den sne! Det er så perfekt som det kan blive. Og med masser af tøj på var det slet ikke så koldt.


Men inden nogen kunne koncentrere sig om at finde det rigtige juletræ måtte man altså lige prøve en tur i kanen.


Hurtigt herefter (eller noget) fandt vi det helt rigtige træ til os. Og Far gik i gang med saven.


Her er byttet nedlagt og far skærer bare lige bunden af - mens ungerene kigger på - og siger Far er dygtig.



Så skal det bæres hen til bilen - og det hjælper ungerne selvfølgelig også med. De kunne lige bære toppen:)


Vel hjemme, kunne sneen dårligt nå at smelte af grenene, før Liva gik i gang med at pynte.


Og se hvor sirlig hun er.


Her ses det resultatet af vores anstrengelser. Liva synger lige "juletræet med sin pynt". Og så kan det egentlig godt blive jul.

torsdag, december 10, 2009

Nissen Freja


I Livas børnehave bor der to nisser. De tager hjem til børnene på skift her i december måned. Og i går var det så vores tur til at have besøg af Nissen Freja. Der fulgte det vi i familien kalder en bunden opgave med nissen. Den havde en bog med, hvor forældrene (læs: mor) skulle skive alle de drillestreger sådan en nisse kan finde på mens den er hjemme hos en.

Og hvad laver sådan en nisse så??? Jo vi startede i hvert fald med at fylde dem med pebernødder - og det var muligvis en fejl. For pludselig ville den kilde og lege gemme hele tiden. Liva var dog noget fortvivlet over at hun ikke kunne få lov at se den løbe selv... for det havde hun jo hørt at den kunne.

Om natten flyttede den rundt på alle møblerne i køkkenalrummet... så undskyld til dem der kommer og spiser i aften, hvis jeg ikke lige har fået flyttet bordet tilbage. For sådan en nisse er åbenbart stærkere end mor alene... så vi må vente til far kommer hjem igen....

Så kreativ...


I år gik vi jo glip af lidt af juleforberedelserne både i børnehaven og andre steder. Så derfor måtte vi selv igang herhjemme med ler, gran og lys.

Liva har kreeret denne sag. Og JA! Hun har lavet den selv. Mor fik lov at stikke én grangren i - men ellers var der lukket for den konto. Mos og kugler, så kører det!!!