lørdag, december 29, 2007

Livas nye værrelse

Som lovet kommer her lige et par billeder fra Livas nye residens...


Det helt store hit et jo bøger - og så er der da ikke noget bedre end et sted hvor man selv kan gå hen og læse lidt.


Men lad jer ikke narre - efter mor var færdig med at tage billeder blev hun beordret på plads for at læse den nye favorit bog "Julie i Junglen".



Ellers håber vi at Liva snart bliver helt frisk igen. Idag er den første dag i lang tid hvor hun ikke har været 100% sur 99% af tiden. Idag har vi faktisk hygget os ind i mellem. Vi har også sørget for at få lidt luftforandring - da vi tror Liva efterhånden er ved at være ret så træt af ta pakke flyttekasser ud og sætte ting og sager på plads. Vi har været på gåtur i Grenaa C, og en lille tur i det nye nabolag hvor den nærmeste legeplads blev indtaget med stor jubel.

Så håber vi at den gode stil fortsætter i morgen, så vi kan få den gode gamle og glade Liva tilbage inden nytår... Ellers går mor og far altså snart kolde...

fredag, december 28, 2007

Tilbage på bloggen

Så er vi tilbage efter længere tids fravær. Vi er flyttet og har derfor været uden net i et stykke tid - men er nu kommet på via en nødløsning indtil tdc kan tage sig sammen og trykke på knapperner. Derfor har vi heller ikke nogen telefon (ud over mobilerne selvfølgelig).

Nå - men her følger lidt billeder fra juleaften. Liva har ligesom så mange andre været syg her i juledagene. For Livas vedkommende startede det allerede d. 21. dec. og er faktisk ikke helt stoppet endnu. Men juleaften gik ok - især når man har sin mormor.


Og når man ikke er så gammel får man lov at få nogle af gaverne tidligt. Og lad os bare sige at cyklen bragte lykke. Det gør den stadig herhjemme...


Det var også fedt at få lov at være med til at lege med Sofies gaver...


Så blev det tid til at alle gaverne skulle under træet - og det kunne Liva også hjælpe med. Hun var faktisk rigtig dygtig til det.


Og så skulle der danses! Liva kan dog ikke helt forstå hvorfor Sofie ikke bare kan gå med hende i hånden... Men med mosters hjælp gik det helt fint.


Så skulle gaverne pakkes op - og sikke en høst! Liva kunne slet ikke overskue det hele. Men en dukkelise bringer altid lykke.


Det var lidt nyt herfra. Nu hvor vi har net igen vil jeg prøve at få lagt nogle billeder ind af vores dejlige nye (halvfærdige) hus. Livas værelse er blevet så fint. Men lige nu ligger hun derinde og sover - så det må vente.

torsdag, december 13, 2007

Julefest i dagplejen

Onsdag formiddag var Liva og jeg til julefest i den gamle mølle med dagplejen. Der skulle danses om juletræ og så ville julemanden komme forbi.


Liva synes det var alletiders med træet og alle de andre børn - men ham julemanden var godt nok en værre en!

Tror hun sikrer sig at han virkelig er gået på dette billede:


Men det hjalp jo lidt at han havde godteposer med! Til moderens glæde var der ikke slik i poserne. De indeholdt en pixibog, en clementin og en håndfuld pebernødder.


Det største hit var helt klart at der skulle danses om juletræet! Det var Liva vild med.


Hun kunne dog ikke helt se pointen i at holde i hånd mens man dansede rundt - for så kan man jo hverken dreje eller løbe... Så efter et par omgange hånd i hånd gik det over i fri dans! Ok syntes mor - for så kunne hun (og den store mave) jo tage en slapper imens. Liva var ligeglad - for hun dansede.


Så nu ser vi frem til juleaften, hvor der forhåbentlig skal danses til den store guldmedalje - hvis der altså er nogen der gidder....

tirsdag, december 11, 2007

Lidt af hvert


Liva har lavet juledekoration ovre hos Anne Marie. Denne fine sag blev idag højtideligt fragtet hjem fra dagplejen. Liva ville selv bære den hele vejen hjem! Hun er meget stolt af den.

Så lige et par gamle billeder hvor Liva og far leger at de sover på gulvet.


Så kan du godt kommer op far! Nu skal vi igang igen...

Og så lige et billede fra weekenden hvor vi var i Hjortshøj og besøge mormor. Sofie syntes dog ikke at denne leg var lige så sjov som Liva gjorde.


Liva kunne slet ikke få nok! Vi blev alle efter tur bedt om at køre hende en tur rundt i huset - mor sprang dog over...

onsdag, december 05, 2007

Tusche tester

Liva kan godt lide at tegne - og som regel er hun dygtig nok til at gøre den inden for papiret... Idag gik hun på opdagelse i vores rode/opbevaringsrum og fandt en spand med tuscher... 100 stks faktisk! Og de skulle selvfølgelig testes. Så én efter én blev de møjsommeligt taget op af spanden - testet og puttet tilbage igen...