Her i Grenaa håber vi ikke at årets sidste dag kan sige noget om det
kommende år. Vi er nemlig syge hele bundtet. Her ses Liva på sofaen
efter en bræktur af de store.
onsdag, december 31, 2008
torsdag, december 25, 2008
Dagens citat

Dem som var til juleaften i Grenaa kan skrive under på at Liva spiste super meget slik!!! Og her har vi så lige dagens citat.
Liva vil ikke sove, så mor fortæller at det bliver hun nødt til, for der kommer mange gæster i morgen - og hun skal jo være frisk.
Liva tænker lidt... Har de slik med??
Ja - det kan du tro de har. Vi skal først spise frokost sammen - og så skal vi have slik - masser af slik!
Liva holder sig på maven og spørger: så meget slik at jeg ikke kan holde min mave ud??
Og så lige et citat fra igår. Lenemor kommer med den største kurv med slik - og spørger tror du der er slik nok? Liva svarer: Måske....
Juleaften
Det er hårdt at være et barn juleaften. Man skal overleve på slik
alene fra kl 16 - og så skal man holde sig vågen urimeligt længe
(eller indtil man bliver urimelig). For slet ikke at tale om alle de
gaver man skal pakke op.
alene fra kl 16 - og så skal man holde sig vågen urimeligt længe
(eller indtil man bliver urimelig). For slet ikke at tale om alle de
gaver man skal pakke op.
Resultatet bliver dette:
Ps: opdatering med flere billeder følger i morgen:)
søndag, december 21, 2008
Juletræet med sin pynt

Vi har fået juletræ i Grenaa. Vi var helt selv ude at fælde det igår - og det er stort!!! Rigtig stort. Jeg vil faktisk nok sige, at det ikke kunne være større. Det er helt bestemt en barndomsdrøm af de helt store der er blevet opfyldt for Moderen:)
At træet er stort kan måske bedst forklares ved at fortælle en lille historie fra det virkelig liv.
Mor og Liva er nede i byen idag. På torvet ved kirken sælges der juletræer - og en mand kommer gående med et juletræ. Et ganske almindelig størrelse juletræ. Liva siger: Der kommer en mand med et juletræ - det er lillebitte!
Og så lige dagens scoop! Liva kan faktisk hele teksten til "juletræet med sin pynt" - men på komando blev det kun til 2 1/2 vers - og de er her:
torsdag, december 18, 2008
Ring til politiet!
Mor og far ser noget CSI-agtigt fjernsyn om hemmelige agenter og
efterforskning... Liva er lagt i seng og har puslet længe på sit
værelse...
efterforskning... Liva er lagt i seng og har puslet længe på sit
værelse...
... Døren til værelset går et par gange, og da far (behørigt
tilskyndet) vil undersøge, hvad der sker, ser han...
... Et nisse-lig!!!
fredag, december 12, 2008
Pølser og Pomfritter
I aften er vi ude hos Mille og Miro og deres pige Caya som er født
dagen efter Liva. De hygger sig sådan de to piger - men det er da
også klart når Miro har lavet pølser og pomfritter til dem. De er
lidt varme så Caya hjælper lige Liva med at puste på dem:)
dagen efter Liva. De hygger sig sådan de to piger - men det er da
også klart når Miro har lavet pølser og pomfritter til dem. De er
lidt varme så Caya hjælper lige Liva med at puste på dem:)
onsdag, december 10, 2008
Små og store kager

Efter Jul i Møllen (se forrige indlæg) tog vi hjem til solsikkevej, hvor bedste havde passet Elias - og så skulle der bages. Småkager - eller var det mon store kager...

Heldigvis var der forme i alle størelser, og de blev flittigt brugt.

Ja, det er en alvorlig sag at drysse kanle på kagerne.

Mor måtte lige hjælpe til - for der var godt nok mange...
Jul i Møllen

Idag holdte dagplejen deres årlige julefest i Møllen - og det var bare sagen. Vi havde afsat Elias, så Mor og Liva kunne tage afsted alene og hygge os. Selvom Liva nu mest hyggede sig med Sander og de andre, så tror jeg hun var ret glad for at Mor var med.

Især da Julemanden kom! Hun var ikke helt så bange som sidste år - men det var rart at side på skødet af Mor mens han fortalte historier. Hun tøede dog efterhånden op, og da jan fandt godteposerne frem var Liva en af de første henne ved ham - helt alene!

Til sidst lige en lille film hvor Liva leger fangeleg med Celina og Sander
mandag, december 08, 2008
To skønne unger

Vi har tidligere her på bloggen vist Liva i hendes skønne syntethelvede:) Elias har jo også en - i drenge farver. Og her er ungerne så ved siden af hinanden i hver deres julehyggedragt. Måske kan I ikke se det, men på sutterne står der "GOD JUL"
Og så skal jeg lige vise dette billede. Er der nogen der kan huske den scene i "ET", hvor han gemmer sig i skabet blandt alle tøjdyrene... vi har lidt den samme situation her - se om I kan spotte det levende indslag i Livas seng...
mandag, december 01, 2008
Juledepresion

Ja - det er altså ikke fordi vi går rundt og er triste herhjemme... Det er Liva der har lavet en juledekoration i dagplejen idag. Anne Marie fortalte at hun var meget koncentreret - og sad helt stille og arbejdede med den i lang tid... Men Sander, der sad ved siden af hende ville hele tiden blande sig, og til sidst blev det for meget for Liva, der siger: " Hold op Sander - pas din egen juledepresion!!!"
Så blev han sat på plads - men jeg kan ikke helt lade være med at tænke på om Liva måske har hørt lidt for godt efter da hun var i Hjortshøj og lave juledekorationer sammen med Mor, Lene, Inge og Mormor.... Gad vide om det var der det gik galt???
Abonner på:
Opslag (Atom)



