fredag, november 30, 2007

Mor hjælper dig...

Liva bruger meget tid på sine dukker. Og hun snakker enormt meget når hun leger med dem.

Her er en lille video hvor hun får brug for Mors hjælp til at give den ene dukke hatten på igen, efter hun har børstet hendes hår. Derfor slutter videoen også lidt brat, da det kræver to hænder at sætte en hat på dukkens fede hovede.

Husk lyden.

onsdag, november 28, 2007

Julen sig nærmer


Når man kigger på billeder fra sidste år - kan man virkelig se hvor meget Liva er vokset - og har udviklet sig. Denne jul bliver da klart mere for hende - jeg er meget spændt på hvor meget hun forstår af hele juleræset - hun er da helt klart mere opsat på gaver nu...
Nu vi er ved gaver - så har vi lavet en ønskeliste som du kan se ved at klikke her - eller på linket ude i højre side.

tirsdag, november 27, 2007

Syd for grænsen

I weekenden var vi i Tyskland. På ovenstående billede venter Liva tålmodigt på at Mor og Far får pakket resten af sagerne, så vi kan komme afsted.

Vi havde en rigtig god tur - altså ikke køreturen, men da vi først nåede frem... Liva elsker jo at lege med sin Onkel Christian og Moster Stine - og Gertrud blev det til en lille råbekonkurrence med....


En ting var et rigtigt hit - Christians trommesæt

torsdag, november 22, 2007

Hvad der skete i badet...

Det er for det meste Fars tjans at putte Liva i bad om aftenen - mens Mor slapper af på sofaen, efter endt madlavning osv. Men selv den bedste Far kan til tider være lidt forvirret. I hvert fald var der noget der ikke helt gik som det skulle her til aften.

Far havde gjort bad klar og klædt barnet af som han plejer - men da han puttede Liva ned i vandet kiggede hun op på ham med store øjne og sagde: "Sok af!" - og ganske rigtigt Far havde puttet barnet i bad med lyserøde sokker på!! Det er godt at Liva har lært at snakke for ellers må guderne vide hvornår han havde opdaget det med alt det skum de havde fået lavet.



Her viser Liva de nu sokkeløse tæer frem - som bevis på at god ro og orden blev genoprettet.



Og her kan man så se de meget våde sokker der var en tur i baljen - Far påstår selv at de må have faldt i et med hendes babylyserøde hud... Men så er han da vist mere farveblind end først antaget...

mandag, november 19, 2007

Kommende storesøster

Vi havde en lille oplevelse i sidste uge, som jeg gerne vil dele med jer. Livas dagplejemor er blevet mormor - og det har vi selvfølgelig snakket om, og Anne-Marie skulle da også have et par fridage i den forbindelse. I sidste uge kom Christina så forbi med vidunderet - og Liva blev forelsket.

Da jeg kom over til dagplejen for at hente hende, sad hun på Christinas arm og kiggede ned i liften med julelys i øjenen. Hun sagde Ih og Åh som en anden tante og aede baby på kinden. Hun var simpelthen ikke til at drive derfra. Da jeg til sidst besluttede at nu var det tid til at komme hjem af - græd hun som pisket. Hun ville IKKE væk fra baby! Hele tiden mens hun fik tøj på græd hun - og først da vi var vel ude af døren og fik snakket om noget andet stoppede hun.

Senere på dagen da vi hentede Allan, spurgte jeg hende om hun kunne fortælle far hvad vi havde set over i dagplejen: "Baby!" lød svaret promte. Jo det har helt klart gjort indtryk - og vi er sikre på at Liva nok skal blive en rigtig god storesøster om et par mdr.

Og så lige et par skud fra denne morgen. Liva står stadig op mellem 5 og 6 - så tiden skal jo gå med noget indtil man skal i dagpleje...




tirsdag, november 13, 2007

Billeder fra dagplejen

For små 14 dage side var der er fotograf på besøg i Legestuen - og idag har vi fået prøvebillederne med hjem.





Vi må konstatere at det er en genial pengemaskine at tage billeder af børn... For hvem får ikke lyst til at købe alle billederne? Så nu står Mor og Far over for det svære valg - hvilke billeder skal vi købe... Heldigvis kan man også købe en cd med alle 4 billeder - for "kun" 200,-

fredag, november 09, 2007

Den lille husmor

Som mange af jer ved, er Liva en lille "ordner". Der skal være orden i tingene - og hun elsker at være med til at gøre huslige ting. Idag var hun med til at vaske op. Men helt ærligt hvad er også bedre end at vaske op. Det har så mange gode ting i sig. Vand, sæbe, bobler jamen jeg kunne blive ved. Måske er det bare os andre der gør det helt forkert, siden vi ikke er lige så vilde med det som Liva...


søndag, november 04, 2007

Besøg fra Tyskland

Den 3. november er jo også Moster Stines fødselsdag - og det fik vi lov til at være med til at fejre.




Der var linet op med kage med flag og det hele. Liva synes slikket var det bedste af det hele.



Der blev sunget fødselsdagssang - meget mærkeligt synes Liva - og lidt for meget synes Stine (det var vist 4. gang den dag)


Og mens nogle snakkede om rundvisningen i huset og mange andre ting, var der nogen der hyggede sig i sofaen med en god bog.


Selvom det var Stine der havde fødselsdag - var der såmænd også en gave til Liva. Hun arvede stolen her. Og den er hermed godkendt.



Familie komsammen

Lørdag d. 3. november var der familiekomsammen i Hjortshøj. Det var de fleste af familiemedlemmerne fra Skive der kom på besøg.

Lige til at starte med syntes Liva det var lidt vildt med alle de mennesker - men hun tøede hurtigt op.



Bedste/olde havde strikket et par strømper til Liva - men de var for små, så Sofie fik Julestrømperne i stedet for.



Med al den sjov og ballade, så får man brug for en lur. Og sådan ser man ud når man vågner fra sådan en...


Og Liva er jo en langsom vågner (mormor mumlede noget om at hun godt vidste hvor det kom fra...). Så her sidder hun lige og hygger med Moster.


Så kunne vi lige nå at få en bolle, æblekage - og for Livas vedkommende et par stykker chokolade - inden vi skulle videre til næste halløj...



Det var en hyggelig dag - og næsten en skam at vi skulle så hurtigt afsted. Men vi havde noget vigtigt vi skulle derhjemme - se næste indlæg...