mandag, august 31, 2009

Aflysning.

Idag skulle vi til gymnastik - Liva var desværre syg sidste mandag,
så det var længe siden og vi glædede os. Men ak - da vi kommer
derned hænger der en seddel på døren med besked om at det er aflyst:(

Så er gode råd jo dyre - for damen var mildest talt ikke tilfreds.
Heldigvis var klokken ca. 17.30 så vi tog hjem og så fjernsyn for dig
og spiste popcorn. Så var det næsten ok...

Dejligt at være hjemme igen

Efter en lang weekend med bryllup japanere og 2 overnatninger hos
mormor er det bare rigtig skønt at være hjemme igen :)

tirsdag, august 25, 2009

Hvad er dette?

Liva er lidt sløj og syg igen i dag. Med feber må man under
omstændigheder ikke komme i børnehaven, så der er ingen nåde...

SÅ må forældrene jo dele "vagten" lidt, og på billedet er det far,
som trækkes gennem legen "Kan du se, hvad jeg maler?" ... Det kunne
far ikke...

... Det viste sig at være mormors sandkasse... Ta' den!

... Lidt senere blev mormors sandkasse til en campingvogn - og
derefter en nissehue...

Og så var der lige det med kurmageriets mysterier: Midt under
"Askepot" udbryder Liva: "Nej, det var ærgerligt for prinsen, at hun
skulle hjem!" ... Far er ret sikker på, at det i tidens løb ikke kun
er prinsen i "Askepot", som har haft det sådan... :-)

lørdag, august 22, 2009

Heste

Billedet taler vist for sig selv...

Hængning i Djurs Sommerland

Her kan man se hvem der skal hænges til daggry.

Djurs Sommerland

Ih, hvor går det stærkt!!

Vi er afsted med Moster Stine og Onkel Christian, som vist begge
glæder sig til forlystelser med LIDT med gang i den...

onsdag, august 19, 2009

Morgenhygge

Ungerne viste, at trappestigen i køkkenet kan bruges som en slags
"tribune" for tilskuerne, mens mor smører madpakker.

"Tag lige et billede af os," lød ordren, da vi kiggede LIDT for
beundrende på optrinnet....

... "Vi skal sende det til mormor!"

Sådan gik det ikke helt, men nu ligger det i hvert fald på bloggen.

fredag, august 14, 2009

Den gode storesøster

Altså hvor kan hun være sød engang imellem. Idag var vi nede og
hente Elias på naturskolen i Grenaa - hvor dagplejen havde holdt
udflugt. Inden vi skulle hjem besluttede vi os for at gå et smut ned
til vandet og se hvordan det så ud idag. På vejen derned siger Liva:
"vil du holde mig i hånden bassemand?" hvorefter jeg tog dette billede.

onsdag, august 12, 2009

Perler perler perler


Liva går meget op i perler. Det er supergodt - men altså allerbedst hvis mor vil være med... For nu er det ikke længere nok at "bare" bygge en plade... nu skal det blive til noget - med mønstre og former. Og det kan jeg jo ikke selv mor!!!

mandag, august 10, 2009

Pippi Langstrømpe


Liva er helt vild med Pippi Langstrømpe - og så er det jo heldigt at DR sender Pippi i fjernsyn for dig om mandagen. Hun lever sig virkelig ind i det - og nogle gange kan det godt blive lidt for uhyggeligt, så må mor lige hen og sidde ved siden af.

søndag, august 09, 2009

Børnehave i weekenden

Ja - det er heldigvis ikke fordi vores børn nu skal passes i weekenden også... Det er simpelthen fordi Livas børnehave har dyr der skal fordres i weekenden. Og i denne weekend er det os der skal passe dem. Så har været i børnehave både lørdag og søndag. Og idag var Caya med.


Puha - det er altså hårdt arbejde sådan at lave vand til gederne.



Børnehaven har en rigtig god legeplads, så vi hyggede os rigtig meget. Vi havde også smurt madpakke hjemmefra, som blev spist under et af læsejlene.


Her laver pigerne kage, som de spiser i det grønne.



Og så lige et billede af seje Liva der gynger højt på den store gynge. Igår havde vi mormor, Katrine, Lauritz og Louise med i børnehave (det var kun mormor der tog billeder, så de kommer måske på hendes blog...). Og mormor var godt nok noget overrasket over at se Liva gynge vildt på den store gynge. Lidt sej er hun altså nogle gange.

torsdag, august 06, 2009

Pyha længe siden


Så er ferien slut - og hverdagen er startet igen. Den første uge tilbage i børnehave er næsten overstået. Det har været 3 skønne ferie uger - og der er bare blevet holdt rigtige meget fri (derfor har bloggen også bare været helt død).

Vi var i sommerhus med mormor i uge 30 - 0g det er her de skønne billeder stammer fra.