tirsdag, juni 11, 2013

Cykelvask

Vejret er fantastisk for tiden, og dét skal da udnyttes! Før vi fik badebassin (igen) måtte børnene adsprede sig selv, og det foregik nogenlunde sådan, at de fik lov at sprøjte vand ud over sig selv og familiens køretøjer, før de skrubbede løs med spand og børste.




Søde Liva vaskede alle andres køretøjer, men hendes cykel er jo også så ny, at den knap har kunnet nå at blive beskidt. Her er det mors cykel, det går ud over, og der VAR da også kun lidt spindevæv på den, da hun var færdig....




... Også Elias' cykel fik en ekstra tur, fordi sådan en lille fyr jo efter storesøsters mening ikke kan klare sådan en operation selv!




... Imens sad vores Obersturmbahnführer i læ op ad den varme mur og dirigerede slagets gang med et glas iskold hvidvin i poten.




Nu bliver vejret desværre dårligere, men det er måske også OK, for børnene er ved at være godt slidte af at være ude i solen hele tiden. Aftenerne er blevet lidt kortere, før der er ro, for de kan simpelthen ikke holde tempoet så længe, når de får så meget frisk luft, sol og badebassiner i rigelige mængder!

Liva har været hjemme hos Mathilde to eftermiddage i træk, og i morgen skal hun til fødselsdag. Torsdag har jeg bestemt, at hun bliver hjemme!!!

Ingen kommentarer: