mandag, marts 18, 2013

Ny patient...

Som det fremgår af de manglende indlæg på bloggen, har vi haft en umådeligt hård vinter - igen. Der har været skiftende patienter, og begge børnene har været syge på skift.

Nu er det vist endelig blevet mors tur til at "ryge rundt" med den influenza, hun synes, hun har mærket spøge så længe. Inden da hentede hun Elias fra børnehaven og købte grundigt ind i anledning af, at sygdom nu var et overstået kapitel, og at han derfor skulle vænnes (helt) fra sutten. Det var nøje aftalt, og der fulgte vist også noget legetøj med i handlen.

... DERFOR skulle Liva også have lov at komme ud at slå til Søren efter aftensmaden. Moderen, som var på vej i seng med snue, lovede Liva, at far nok skulle tage hende med i Kvicly efter maden, så hun kunne købe noget legetøj eller andet godt for sin beskedne opsparing på 81 kroner.  Trods mange overtalelsesforsøg fra forældrenes side, VILLE Liva ikke spare yderligere op, så turen gik til Kvicly kl. 18:30 for at formøble de utilsigtet opsparede midler.

Efter cirka en halv times overvejelser, hvilket vil sige til Livas normale sengetid, enedes vi om et samlesæt i form af en gravhund i meget tyndt materiale med "mal selv sæt" og klistermærker... Sådan noget kan man jo ikke tage med hjem til sengetid uden også at lege med det, så før vi fik set os om, var klokken næsten otte!!!




Da Liva endelig gik i seng, så det malede resultat sådan her ud:




Det må være hårdt at male og gøre ved i (for en gangs skyld) hyggeligt selskab med lillebror, så senere fangede jeg hende sådan har - arm i arm med trofaste Victor, som får en renæssance lige i disse dage.




... Så lærte faderen i hvert fald dét: Næste gang, Liva skal have noget nyt, skal det IKKE være på en hverdagsaften hen mod klokken syv... Men hyggeligt var det!

1 kommentar:

Bedstemor Betty sagde ...

Der SKAL jo være plads til at afvige fra de faste regler, det gør vi jo selv, når det passer os. Fin lille hund, Liva fik lavet der. Og stakkels Camilla, så blev det din tur..god fornøjelse, den varer længe!!!