torsdag, maj 31, 2007

Slumstrup


Den sidste uge inden vi tog til Rom havde vi problemer med at få Liva til at sove om aftenen. Mens vi var i Rom kæmpede mormor en brav kamp hver aften. Og i pinsen da vi var kommet hjem fortsatte problemerne. Så begyndte Liva i dagplejen igen (efter 14 dages fravær - først 1 uge syg og så en uges ferie). Og nu sover hun som en engel....

Så kan man jo tænke sit... men vi er i hvert fald glade for at Liva får brændt noget krudt af ovre hos Anne Marie og drengene...

søndag, maj 27, 2007

Mødregruppen


Idag var Liva og mor en tur i mødregruppe. Det er sjovt som de efterhånden kan lege med hinanden. Liva synes det var sjovt at skubbe Anine i mariehønevognen. Det tror jeg også Anine synes var sjovt... men jeg tror til gengæld at hun syntes det var mærkeligt som Liva gerne ville rode i hendes hår hele tiden...

lørdag, maj 26, 2007

Hjemme igen


Så er vi hjemme igen - og det er dejligt. Vi har nydt vores ferie - men hold da op hvor var det også skønt at komme hjem igen.

Liva nyder den fulde opmærksomhed og ekstra kærlighed der er i disse dage. Idag var vi på legepladsen - og den store rutchebane var virkelig et hit. Den var lidt stor og farlig - og det gik meget stærkt ned af helt alene lige i armene af mor eller far... Men den skulle prøves igen og igen.