søndag, april 12, 2009

Sutternes endeligt


Vi har her i huset tænkt længe og grundigt over hvordan i al verden vi nogensinde skulle få Liva til at holde op med at bruge sut. Men det viste sig så faktisk at være ganske nemt... Vi skulle bare vente på at Liva selv løste problemet. Her op mod påske har vi snakket meget om påskehøner og påskeæg (det må jo være en høne, når den lægger æg). Og pludselig en dag foreslog hun, at hvis man nu gav påskehønen sine sutter - så kunne det jo være at man fik MANGE påskeæg.

Vi var meget i tvivl om det ville virke - men prøves skulle det i hvert fald. Så vi aftalte med Liva, at hun skulle beholde én sut til om natten - og ellers aflevere dem allesammen til påskehønen. Så ville påskehønen give ét påskeæg for hver sut. Som sagt så gjort - og det blev til 10 påskeæg! Og selvom vi havde gjort os umage med at finde de mindste æg der kunne opdrives, var det alligevel mere end hun kunne spise.

Hun sov fint om natten med sin ene sut - og spurgte ikke efter de andre siden hen. Næste dag kom hun med en enkelt sut hun havde fundet på værelset. Den skulle påskehønen da også have. Så ritualet blev gentaget:


Så ned i dåsen med den.


Dåsen ud i legehuset.


Og så skal man forlade scenen, så påskehønen kan få fred og ro til at gøre hvad den nu skal.


Og voila - én sut bliver til ét påskeæg!! Er det ikke utroligt?


Vi hører ingen brok over at hun mangler sutterne - og om natten nøjes hun med den ene, som jo så skal lade livet på et eller andet tidspunkt - men indtil videre er vi ret glade for det relativt store fremskridt:)

lørdag, april 04, 2009

Gæk Gæk Gæk


Da Mor tømte postkassen her til morgen lå der et gækkebrev. Se om I kan gætte hvem der har lavet det i børnehaven:)

torsdag, april 02, 2009

Farvel til Moster Stine

Idag tog Moster Stine så hjem. Vi har haft to gode uger - og jeg ved
med sikkerhed at Liva har nydt hvert et minut. Nu er det så blevet tid
til at slappe af og sove ud oven på alle strabadserne både for Liva -
men sikkert også for Moster Stine, der utrætteligt har leget hesten
Thea, baby og hvad Liva ellers kunne finde på.

Tak til Stine for to dejlige uger.