onsdag, december 20, 2006

Vi elsker bøger


Idag havde vi syge-besøg af Mormor. Og hun havde en stor kasse med bøger med!!! Jubii - for Liva ELSKER bøger (tak Tina). Og så var det den robuste slags - og det er ret godt, for Liva læser lidt voldsomt.




Så idag er der virkelig blevet gået til den på bogsiden.

Nu skal man jo selvfølgelig passe på hvad man siger. Men det virker også som om Liva har fået det lidt bedre. Som om i går var toppen - og at hun nu er i bedring. Det ville altså være dejligt, for det har været lidt hårdt for os allesammen at hun har været så syg.

I morgen skal vi besøge Livas dagplejer for første gang. Det bliver rigtig spændende. Nok især for mor :)

-------

Edit: Man skal jo aldrig skrive sådan noget... Ganske kort efter jeg havde opdateret bloggen vågnede barnet selvfølgelig. Hun græd og græd - og hostede og hostede - og tilsidst kom der rigtig meget slim op. Nu sover hun igen - og jeg håber at det gjorde godt at komme af med alt det slim.... uden at sige for meget.

tirsdag, december 19, 2006

Stadig syg

Liva er stadig syg. Jeg håber sådan at hun bliver rask til juleaften. Nå, men vi har været til lægen idag, fordi hun efterhånden lyder som en der hedder connie og ryger ca 40 cecil om dagen. Lægen har så givet os noget astma medicin (altså ikke fordi hun har astma) som skulle udvide bronchierne, så hun ikke hoster så meget.



Vi er også begyndt at give en varm flaske inden sengetid - i håb om at det kan hjælpe lidt på halsen. Her ses Liva så mens hun venter på at mor bliver færdig med at varme sødmælken...

søndag, december 17, 2006

En hård dag

Puha - det er altså ikke sjovt at have et sygt barn. Liva har haft meget ondt i halsen i nat og i dag. Og hun er rigtig meget snottet. Faktisk havde hun det så træls i nat at hun endte med at sove inde mellem os, da hun vågnede ret tit og græd...

Hun er dog ved nogenlunde godt mod når hun er vågen. Fx er "muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved" ret god lokums-litteratur.



Lige nu prøver far at putte Liva igen igen. Hun har været faldet i søvn 3 gange, men vågner hele tiden. Fordi hun enten er for snottet til at trække vejret, eller hoster så det gør ondt i halsen. Det ender jo nok med at jeg må gå i seng med hende. Måske bare ikke lige det man havde planlagt inden kl 21 en søndag aften.